Ibsens anbefaling - The Cure, Seventeen Seconds, 1980

Typisk Cure-style cover artwork. Sløret, mystisk og dragende...

Første udspil i "The Dark Trilogy"
Seventeen Seconds blev udgivet i april 1980. Men første gang jeg rigtigt lyttede det igennem var altså her i 2018. Næsten en smule flovt! Men bedre sent end aldrig....

Albummet er det første i en række af tre albums som senere er blevet refereret til som "The Dark Trilogy". Triologien består udover dette album af efterkommeren "Faith" og senere "Pornography". Disse albums er dystre, gotiske og helt strippet for feel-good numre - Så ved du det :-)

Første gang jeg stiftede bekendtskab med The Cure var i mine teenageår. Jeg husker rummet og den sofa jeg sad i første gang jeg hørte og så musikvideoen til Lullaby. Det var så specielt at se den karismatiske frontfigur Robert Smith med det pjuskede/touperede hår og gotisk make-up vride sig i spindelvæv. Filmet med et håndholdt kamera i bedste "Blair Witch-stil". Jeg var blæst bag over! Har været Cure-fan lige siden den dag.

Albummet Disintegration blev det første Cure album i min samling. Jeg har altid ment at det var bandets bedste...Altså indtil for ganske nyligt.

Den 29 september var jeg til Pladebørs i Nordkraft sammen med min gode ven Martin som er et omvandrende musikleksikon og en fantastisk spændende person. Her faldt jeg i snak med en af udstillerne omkring The Cure. Han talte så varmt om dette album Seventeen Seconds at jeg bare måtte købe det på vinyl. Det er helt flovt at tilstå at jeg slet ikke kendte albummet. Jeg kendte selvfølgelig nummeret A Forrest, men havde aldrig lige fået sat mig ind i, eller lyttet til hele albummet - KÆMPE FEJL!

 

Simon Gallup styrer slagets gang
Bassen er for mig hele omdrejningspunktet på dette album. Det hele lugter lidt af Joy Division med den markante bas og den sprøde lilletromme. Men The Cure formår, efter min mening, at tilføje noget sårbarhed og en drømmende fornemmelse. Joy Division har altid forekommet mig mere industrielt og mekanisk... er du enig?

Specielt numrene "M", "In Your House", "At Night" og naturligvis "A Forrest" er sublime numre. Båret af et helt fantastisk lydunivers af bas, trommer, guitar og naturligvis Robert Smiths markante vokal som på dette tidlige tidspunkt i bandets karriere (dette er deres andet album) slet ikke er udviklet og distinkt som på de senere albums.

Anyway..Giv albummet en chance, lyt fra ende til anden, spil det på Spotify eller endnu bedre, køb det på vinyl.

 

The Cure - Seventeen Seconds, Tracklist:

Side A
1.    "A Reflection"    2:12
2.    "Play for Today"    3:40
3.    "Secrets"    3:20
4.    "In Your House"    4:07
5.    "Three"    2:36

Side B
6.    "The Final Sound"    0:52
7.    "A Forest"    5:55
8.    "M"    3:04
9.    "At Night"    5:54
10.    "Seventeen Seconds"

 

The Cure anno 1985

The Cure er ikke for alle!
Hvis du (som jeg) er typen som virkeligt mæsker sig i musik som kræver mange gennemlytninger og som har et hav af facetter. Musik som "gror" hver eneste gang du lytter til det, så er The Cure i sandhed et skatkammer. Men hvor skal man starte?

Gaffa har lavet en glimrende guide  - The Cure – album for album 1979-2008.

Men kan du afsætte 6 timer i selskab med The Cure så lyt til denne P6 elsker The Cure podcast hvor blandt andre Le Gammeltoft sætter ord på de følelser som musikken kan frembringe...For nogle :-)

Til sidst så giver Camilla Jane Lea her hendes ti bedste bud på Cure numre som rammer dig lige i hjertet.

Anonymouss billede